Åbningstider i juli: onsdag til fredag 10.00 til 16.00. Lørdag og søndag 9.00 til 15.00. Ferielukket i uge 32. Vi glæder os til en dejlig sommer med alle vores gæster. 

RUG

Åbningstider 

Onsdag til fredag 10.00 - 17.00

Lørdag og søndag 9.00 - 15.00


Jernbanegade 1

8382 Hinnerup


Mail: rug@caferug.dk

Telefon: 5334 3690 


VELKOMMEN TIL RUG !

Hinnerups hyggelige café og samlingssted.

RUG er en familieejet café og et levende fællesskab midt i Hinnerup. 

Bag caféen står vi, Emil, Maja og Jannie, og sammen har vi skabt et sted, hvor mennesker mødes om god mad, nærvær og oplevelser. Et sted, hvor der er plads til både hverdag og særlige øjeblikke. 

Hos os håber vi, at vores gæster føler sig velkomne og kan finde ro for en stund. Måske omkring et bord med en god kop kaffe med tid til en nærværende samtale. Vi tror på, at noget af det fineste i livet opstår i fælleskaber - og når mennesker føler sig set, mødt og værdsat.

Frokostordning til de lokale erhvervsdrivende

Vi tilbyder erhvervsdrivende en attraktiv og sund frokostordning, der bidrager til at værne om dine medarbejderes trivsel. Der tænkes i individuelle løsninger, der tilpasses virksomhedens og medarbejdernes behov. Det kan være, at der skal kræses lidt ekstra om fredagen eller I skal afholde et firmaarrangement, hvor vi skal stå for maden.

Hold jeres næste arrangement hos RUG

Som gæst har du desuden mulighed for at afholde personlige og mindeværdige selskaber og arrangementer i vores hyggelige café. Det kan også være, at din virksomhed mangler en lokation til jeres næste sociale eller faglige event.

Vi glæder os til at kræse om jer.

De kærligste hilsner

Maja, Emil & Jannie

HVORFOR RUG

RUG har været en del af vores idé fra begyndelsen. Ikke kun fordi rug er sundt, nærende og smager fantastisk, men fordi det symboliserer noget af det, vi selv tror på: det enkle, det ærlige og det jordnære. Derfor tager vores menu udgangspunkt i rug som råvare, og vi laver så meget som muligt fra bunden med gode ingredienser, kærlighed til håndværket og respekt for råvarerne. 


VIDSTE DU? 

Kornsorten rug har et lavt indhold af proteinet gluten, og har ikke de samme bageegenskaber som f.eks. hvede, der typisk indgår i surdej. Derfor kræver det kendskab til kornsorten og dens muligheder, samt kreativitet i madlavningen.

Rug er utrolig rig på næringsstoffer, og har et højt niveau af livsvigtige mineraler som jern, kalcium, magnesium, kalium og zink. Derudover er rug en god kilde til vitamin E og en række forskellige typer B-vitamin, der bl.a. har betydning for hjernefunktionen. Rug er særligt rig på kostfibre, der mætter godt og længe.


MERE END EN CAFÉ

RUG er også et sted med et fagligt og socialt formål. Jannie er ergoterapeut og cand.san. med speciale i arbejdsrettet rehabilitering. Gennem mange år har hun arbejdet med mennesker, der i kortere eller længere perioder har mistet fodfæste i livet – og med at skabe veje tilbage til deltagelse, mening og fællesskab. 

Den erfaring tager vi med ind i RUG. 

Vi drømmer om at skabe muligheder for børn, unge og voksne, der har brug for et trygt sted at øve sig, udvikle sig og opleve, at de kan bidrage med noget værdifuldt. 

Derfor danner caféen også rammen om rehabiliteringsforløb for unge i mistrivsel, kurser for ledere og arrangementer, der sætter fokus på trivsel, fællesskab og menneskelig udvikling. 

Tid til mennesker 
For os handler RUG i virkeligheden om det samme, uanset om vi serverer brunch, afholder et kursus eller hjælper et ungt menneske videre. Vi tror på, at mennesker udvikler sig gennem deltagelse. At fællesskaber gør os stærkere. Og at tid til mennesker er en investering i liv. 

Velkommen til RUG  

LAV EN RESERVATION

Henvendelser besvares dagligt

Vi er sociale

Instagram

Facebook