RUG ErGO
RUG er meget mere end en café
RUG er et sted, hvor mennesker mødes - ikke kun om mad og kaffe, men også om udvikling, læring og nye muligheder. Og lige netop den del af RUG har jeg valgt at kalde RUG ErGO.
Jeg hedder Jannie, og jeg er uddannet ergoterapeut og cand.san med speciale i arbejdsrehabilitering.
Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med mennesker, der i kortere eller længere perioder har mistet fodfæste i hverdagen og livet— og med at skabe veje tilbage til deltagelse, mening og mestring.
I RUG ErGO arbejder jeg med rehabiliteringsforløb for børn og unge i mistrivsel, samt med kurser, undervisning og sparring til ledere i private og offentlige organisationer, der har ansvar for medarbejdere med sygefravær og tilbagevenden til arbejdet.
Her danner caféens hverdag rammen for udvikling, fællesskab og meningsfuld deltagelse - fordi jeg tror på, at tid til mennesker er en investering i liv.
Rehabiliteringsforløb for børn/unge
ET TRYGT STED AT ØVE LIVET I PRAKSIS
Hos RUG ErGO tilbyder jeg rehabiliteringsforløb for børn og unge fra ca. 12 til 25 år, der mistrives, har skolefravær eller har brug for støtte til at finde fodfæste i hverdagen.
Forløbene foregår i og omkring caféen, hvor meningsfulde aktiviteter og tilpassede krav danner rammen for udvikling. Her øver børn og unge sig i at deltage i fællesskaber, tage ansvar i små skridt og opleve, at de kan bidrage med noget værdifuldt.
Forløbene sker altid i tæt samarbejde med forældre, skole og kommune, så barnet eller den unge støttes hele vejen rundt.
En helhedsorienteret indsats
Hos RUG ERGO arbejder jeg med fokus på:
- tilpassede krav og forventninger, der styrker mod og mestring
- aktiv inddragelse af forældre som en vigtig del af udviklingen
- tæt samarbejde med kommune og skole
- gradvis opbygning af deltagelse og udholdenhed
- udarbejdelse af konkrete tilbagevendingsplaner til skole eller uddannelse, når det er relevant
Hos RUG ERGO møder man også vores to dejlige og kontaktsøgende hunde, som for mange børn og unge bliver en naturlig kilde til tryghed og ro i hverdagen.
Opstart og henvisning
Henvisning til et forløb sker gennem kommunen.
Det er altid muligt at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan drøfte behov, muligheder og forventninger.
Der er også mulighed for et besøg i caféen, så barnet eller den unge kan opleve stedet og stemningen, før et eventuelt forløb starter.
Kurser for ledere
NÅR SYGEFRAVÆR SKAL HÅNDTERES MED BÅDE FAGLIGHED OG MENNESKELIGHED
Sygefravær kan være komplekst — både menneskeligt og organisatorisk. Som leder står man ofte med ansvar for både drift, trivsel og svære samtaler, uden nødvendigvis at have fået redskaberne med fra start.
Hos RUG ErGO tilbyder jeg kurser for ledere med fokus på håndtering af sygefravær, fastholdelse og tryg tilbagevenden til arbejde. Kurserne tager udgangspunkt i virkelige situationer fra hverdagen og giver konkrete redskaber, der kan bruges med det samme. På kurserne arbejder vi blandt andet med:
- den svære samtale med medarbejdere
- fastholdelse og gradvis tilbagevenden til arbejde
- tilpassede krav og realistiske forventninger
- samarbejde med kommune og jobcenter
- forståelse af lovgivning og muligheder i praksisforebyggelse af langvarigt sygefravær
Undervisningen foregår i caféens uformelle rammer, hvor der er plads til refleksion, dialog og erfaringsudveksling.
Målet er at styrke lederens tryghed i rollen — og skabe bedre forløb for både medarbejdere og arbejdspladsen.
Skræddersyede forløb til jeres behov Alle organisationer er forskellige — og det samme gælder udfordringer med sygefravær. Derfor tilbyder jeg både faste kurser og skræddersyede forløb, hvor indholdet tilpasses jeres arbejdsplads, branche og konkrete udfordringer.
Kontakt og dialog
Er I nysgerrige på, hvordan et kursus kan styrke jeres håndtering af medarbejdere med sygefravær, er I meget velkomne til at tage kontakt. Jeg tilbyder gerne en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan afdække behov og muligheder — og finde den løsning, der passer bedst til jeres organisation.
Kærligst
Jannie

